NYHEDSBREV

Tilmeld dig det elektroniske nyhedsbrev ved at klikke HER
Læs nyhedsbrevene nedenfor. Det nyeste ligger først

30.09.2000
NYHEDSBREV nr.8

TRÆF FOR VOKSNE TVILLINGER OVER 30 I MORGEN

Allerede i morgen, søndag den 1. oktober, holdes træf for voksne tvillinger på Restaurant Lillering, Lillering Skov, ved Galten, hvor forsker ved Tvillingeregisteret, Kirsten Ohm Kyvik holder et populærvidenskabeligt lille foredrag om voksne tvillinger og det at blive ældre som tvilling.
Arrangementet er fuldt booket, men gruppen mødes cirka hvert halve år og modtager gerne nye medlemmer.
Er du interesseret i at være med næste gang, så skriv til Karen Th. Laursen, Aarhusvej 345, Assedrup, 8300 Odder. Tlf. 8654 1084 eller e-mail:  assedrup@post8.tele.dk 

www.tvillinger.com har oprettet en mailgruppe for voksne tvillinger, som man er velkommen til at benytte sig af, om man er med i Galten-gruppen eller ej.
Her kan man i en mindre kreds korrespondere om det at være voksen tvilling, arrangere møder eller træf, lave mindre afstemninger, adresselister og andre typer af databaser.
Adressen er /voksen/mailgr-voksne.htm  

SIDSTE FRIST FOR TILMELDING TIL TO FOREDRAG

Folkeuniversitetet, Århus, Ny Munkegade auditorium D2 lægger den 2. oktober kl 19 –20.45  hus til foredrag om de usynlige senfølger af for tidlig fødsel ved tvillingemor Jonna Jepsen.

Tilmelding 86 19 05 66
og

Familieskolen i LOF tilbyder foredrag om hvorvidt man skal skille sine tvillinger ad eller ej ved institutionsstart, ved tvillingemor Abelone Glahn. Tirsdag den 3.oktober, Nørre Alle Medborgerhus, Nørre Alle 7, København N   Klokken 19-21. tilmelding    http://www.familieskolen.dk 
Disse to foredrag holdes jævnligt forskellige steder i landet. Du kan finde tid og sted under Kalenderen på www.tvillinger.com 

TVILLINGER I SKOLE – INTRODUKTIONSTILBUD TIL FAVØRPRIS I OKTOBER
Den norske tvillingeforældreforening http://www.tvillingforeldreforeningen.no har udgivet et temahæfte om skolegang. Det er let læst, selv om det er på norsk, og det går i dybden med valget mellem at lade sine tvillinger gå i samme eller hver sin klasse alt efter om det er enæggede, tveæggede af hver sit køn, tveæggede af samme køn. Det kommer ind på fordele ulemper og erfaringer, lærerens  og forældrenes rolle.

Hæftet er på 48 sider og tilbydes i Oktober måned til 85.- kroner inklusiv porto. Efter Oktober koster hæftet  95 kroner.
Hæftet er fremragende til fagfolk, og mange tvillingefamilier vil med fordel kunne bede deres skole om at anskaffe sig et eksemplar, så også lærerne kan få mere at vide om denne specielle problemstilling.
Bestil via hjemmesiden www.tvillinger.com, hvor du også kan læse mere om indholdet. 

FOREDRAG OM AT MISTE TVILLING UDSAT  - NETVÆRK  UNDER STIFTELSE

Foredraget om at miste sin medtvilling ved den engelske psykoterapeut Joan Woodward er udskudt til efter jul af forskellige praktiske årsager.
Mødet er blandt andet udskudt, fordi der har vist sig en så stor interesse på forhånd, at www.tvillinger.com vil benytte mødet til at stifte et netværk for tvillinger, der har mistet medtvillingen.
Foreløbig kan interesserede i denne problemstilling deltage i en mailgruppe på adressen
/voksen/Mailg-mistet.htm

Den nærmere dato vil blive bragt i dette nyhedsbrev. Har man lyst til at få besked direkte på sin mail, så skriv venligst til ag@amedia.dk mærket Tid og Sted.

 GIV ET BUD PÅ DINE VÆRDIER

Vores samarbejdspartner www.4kidsfamily.dk efterlyser holdninger til familiens værdier af i dag:

Medlemskonkurrence: Skriv om ”Familien” og vind alle tiders legehus fra World Kids.

Familien er i forandring – der er bl.a. pap-søster, pap-bror, eksmand, kæreste, dine børn, mine børn, delebørn, bedsteforældre – og så er der den almindelige kernefamilie. Ét er sikkert, de fleste vil gerne have en glad familie og hvordan får man det ? Hvad betyder familien for dig og hvilke værdier vægter du ? Skriv til os vær med i lodtrækningen om et rigtig sødt legehus, som leveres, sættes op - og som familien selv kan male. Værdi 5400 kroner, og der er frist 6. oktober.

http://www.4kidsfamily.dk/Club4kidsKonkurrence.asp?over=3&Under=16&Side=44

NY HJEMMESIDE OG TV-UDSENDELSER OM BØRN, OGSÅ FOR  PROFESSIONELLE

Børns udvikling og samspillet mellem børn og voksne er hovedtemaerne i tre tv-serier på DR i efteråret. Samtidig lanceres et helt nyt website på http://www.dr.dk/undervisning/boern .Her kan forældre og pædagoger hente inspiration og gode råd til et godt samliv med børn.

Lige fra de helt  nyfødte til børnehavealderens små nysgerrige og selvstændige størrelser.

Endvidere bliver der sat fokus på en række emner som for eksempel skilsmissebørn, teenagere og moderne børneliv. Og endelig lanceres DRUndervisnings nye hjemmeside for forældre og fagpersonale. På hjemmesiden findes masser af stof, der supplerer tv-udsendelserne i form af artikler, interviews, kommenterede scener fra tv-udsendelserne og links til andre hjemmesider. 

FRA KALENDEREN:

Tvillingeforældreforeningen Freja holder generalforsamling søndag den 29. oktober kl. 11, hus 88, Blangstedgårds Alle 93, 5220 Odense SØ
Af hensyn til traktement skal tilmelding ske senest 22.oktober til Marianne Lichtenstein sekr@tvillingeforeningen-freja.dk

 TVILLINGER i TV2 DAGSDATO
TV2s Dags Dato bringer i nær  fremtid et indslag om tvillinger, herunder hvordan det er at miste sin tvilling. Datoen er ikke fastsat endnu. Hold øje med programoversigterne.

 

28.08.2000
NYHEDSBREV nr.7


TTTS
Stort nyt afsnit lagt ud på siden om Tvilling til Tvilling Transfusionssyndromet, et syndrom, der årligt rammer mellem 25 og 75 graviditeter med enæggede fostre, og som kan være livstruende. Hvis det opdages, kan man afhjælpe syndromet med laserbehandling. Læs to personlige beretninger om hvordan det gik to familier.

TILBUD PÅ VIGTIG BOG, ISÆR FOR VOKSNE TVILLINGER:
Psykoterapeuten Joan Woodward, der selv er enægget tvilling, har forsket i, hvad der sker, når en tvilling mister sin medtvilling, i forskellige aldre, i forskellige situationer. Hun har selv mistet sin søster som treårig. Hun har skrevet bogen The Lone Twin om at miste sin medtvilling. www.tvillinger tilbyder nu bogen til særligt favorabel pris: 228 kroner for 165 sider, tilsendt portofrit. Læs mere om bogen her. Bogen er på engelsk. . Køb bogen her.

LONE TWIN NETWORK
Stifteren af det engelske netværk for tvillinger, der har mistet med-tvillingen, Joan Woodward, bliver interviewet i Septembernummeret af Samvirke. Joan Woodward kommer til Danmark i Oktober. Nærmere oplysninger vil blive bragt på www.tvillinger.com under Kritiske Livssituationer, samt blive offentliggjort i dette nyhedsbrev . Læs interviewet her.

MAILGRUPPER
Mange voksne savner et sted at tale med andre voksne tvillinger. Der er nu oprettet følgende grupper, hvor voksne tvillinger kan tale sammen:
- voksne tvillinger
- tvillinger, der har mistet deres medtvilling
- teenagetvillinger
Allerede eksisterende mailgruppe er Tvillingelisten, der tæller forældre til tvillinger 

FRA KALENDEREN
Flerfoldtræf i Hedehusene  10. september
Forsøg på at sætte rekord i antal forsamlede tvillinger, både voksne og små – i Hammel 24. september 

Ny novellefilm om tvillinger på vej:
SOFIES HJERTE
Kortfilmen Sofies Hjerte vil i efteråret 2000 bliver produceret af Rambling Rose film.
Filmen handler om pigen Sofie, der mister sin tvillingebror Magnus. Sofie bærer på en sorg, hun ikke forstår, og hun vælger at gøre Magnus levende gennem en lille kræmmerhusdukke. Sofies bedstemor indser, at Sofie har brug for hendes hjælp. Filmen er for børn, men henvender sig i høj grad også til voksne. 
Instruktør på filmen er Valerie Edwina Saunders, og manuskriptet er af Malene Knold.
Selskabet caster i øjeblikket til filmen.
Filmen bliver produceret med støtte fra Filmværkstedet Det Danske Filminstitut.
Sofies Hjerte forventer at have premiére i begyndelsen af år 2001.

TVILLING.NET UNDER STIFTELSE
En nordisk organisation for og om tvillinger er ved at se dagens lys. Organisationen hedder TVILLING.NET og samler alle, der har interesse i tvillinger ad faglig eller personlig vej, selv er eller har tvillinger. Formålet er at samle den stigende interesse for tvillinger i alle aldre i én nordisk organisation og trække på samme hammel, når det gælder arrangementer med fælles interesse, socialpolitiske spørgsmål, opnåelse af rabatter, samarbejde om fællesnordisk informationsmateriale, fælles deltagelse i internationale arrangementer, udveksling af informationer og erfaringer.


17.07.2000
NYHEDSBREV nr.6
 

SKRIV DIN EGEN DAGBOG
Tvillinger, voksne som teenagere, tvillingeforældre eller søskende til tvillinger får nu mulighed for at skrive deres egen dagbog og lægge den på nettet . Her kan andre dels læse det skrevne, dels kommentere forfatterens notater. Dagbogen er skabt af svenskeren Bernhard Rubinsztajn, som oprindelige lavede dagbogen til Svenska Tvillingklubben, hvor den har været flittigt brugt. Bernhard, der til daglig kører firmaet http://www.webbjobb.nu/   (Sveriges billigaste (?) webbshop, omröstningsprogram, auktion m.m - Shareware el. Freeware.), har bygget det , så man udover at kunne skrive også kan lægge billeder op .  Nu er dagbogen oversat til dansk og kan benyttes af alle. Dagbogen finder du under Markedspladsen på www.tvillinger.com

 UDVIDET BOGOVERSIGT

Nu er det muligt at læse anmeldelser af de bøger om tvillinger, der ligger på Boghandel siden. Det betyder, at du nu både kan læse, hvad forlaget har skrevet bag på bogen, hvad anmelderne i dagblade og magasiner mener om bogen, OG endelig er der mulighed for at give dit besyv med: Hvis du har læst en af de omtalte bøger og har lyst at fortælle, om du kunne bruge bogen, så send din anmeldelse ind. Vi synes på redaktionen, at det vil give den bedste baggrund for et eventuelt bogkøb. Se under Markedsplads på www.tvillinger.com

 TVILLINGEHJÆLP I KOMMUNERNE
www.tvillinger.com har skrevet ud til samtlige kommuner for at få afdækket, hvor der gives hjælp til nybagte tvillingefamilier, og i givet fald hvor meget. Billedet tegnes langsomt, efterhånden som kommunerne svarer, og du kan finde svarene under www.tvillinger.com/efter/index.html  . Listen er ikke komplet endnu, men bliver ajourført løbende som vi får skemaerne retur. Der er dog allerede meget tydeligt den tendens, at hvis en kommune tilbyder tvillingehjælp, er det i form af et beskæftigelsesprojekt, hvor ledige kommer i hjemmet i nogle timer dagligt. Hjælpen er betinget af, at der er ledige, der er egnede til jobbet, og man kan risikere, at hjælperen kommer i arbejde midt i det hele.

På siden finder du også råd om, hvordan du forholder dig, når du pludselig skal være arbejdsgiver for en fremmed.

Tak til dem, der har svaret på skemaet. De sundhedsplejersker, der har angivet en mailadresse, får også nyhedsbrevet fremover.

 EFTERLYSNING

 

Danmarks Radio leder efter tvillingepar Dreng/Pige
Født på Rigshospitalet 27. februar 1981
Henvendelse Rie Lund  telefon 33 88 20 20

 FOREDRAG OM TVILLINGER

Familieskolen i LOF tilbyder foredrag til kommende og nybagte forældre, samt til forældre med større børn.

Relevant for tvillingerfamilier
Usynlige senfølger hos for tidligt fødte børn. Jonna Jepsen, selv mor til ekstremt tidligt fødte. Afholdes 27. september og 27. februar
Tvillinger – adskilt eller sammen  institution og skole ? Abelone Glahn 3. oktober og 6. februar

Se yderligere oplysninger på www.familieskolen.dk

 TVILLINGEREGISTRE BENYTTET TIL KRÆFTUNDERSØGELSE

Den 13.juli offentliggjordes en stor undersøgelse af 89.576 tvillinger fra Norden. Undersøgelsen viste, at miljøet er afgørende for, om man udvikler kræft. Ifølge Berlingske Tidende er tvillingerne fra Danmark, Sverige og Finland. Tvillingerne er født i perioden 1870-1958. I alt 10.803 af dem har kræft. De kræftsyge tvillinger udgjorde i alt 9512 tvillingepar. Forskerne har som led i undersøgelsen vurderet, hvor stor risiko tvillinger har for at udvikle 28 forskellige spontant opståede former for kræft, hvis deres medtvilling har kræft.

- Det positive budskab i vores undersøgelse er, at tvillinger stort set ikke har en øget risiko for selv at få kræft, selv om deres medtvilling bliver ramt af sygdommen. Det gælder både enæggede og tveæggede, fortæller overlæge Niels Holm fra Odense Universitetshospital til Berlingske


31.05.2000
NYHEDSBREV nr.5

Loven om kunstig befrugtning blev ikke revideret

Loven om kunstig befrugtning blev ikke revideret af Folketinget, da alle ændringsforslag faldt ved 3.behandlingen i slutningen af maj. Blandt forslagene var, at det fremover kun skulle være muligt at lægge et enkelt æg op, og at begrænse hormonpåvirkningen, samt at der skulle udarbejdes skriftligt informationsmateriale til de kommende forældre. Kristeligt Folkeparti har bebudet et nyt forslag til lovændring, når Etisk Råd formentlig efter sommerferien har offentliggjort en redegørelse om kunstig befrugtning.
www.tvillinger.com
arbejder i øjeblikket for at udgive en mindre publikation om Fosterreduktion.

Sammenhæng mellem Kolik og kost skal fastslås

Ny hjemmeside ønsker at indsamle alle mødres erfaringer med kolikbørn, både erfaringer fra dem, der har små børn nu og dem, som har overstået kolikperioden. Målet er at finde sammenhængen mellem kolik og moderens kost.
Alle, der går ind på siden, opfordres til at udfylde et skema, der  systematiserer erfaringerne og fungerer som en pilotundersøgelse for senere forskning i emnet.
Bag siden står kemikeren og moderen til tre Abelone Christensen, som selv har været kolikken igennem med to ud af sine tre børn. 
På hjemmesiden kan mødre, der pt. har et kolikbarn , også få hjælp til at systematisere en efterprøvning af, hvad de spiser, med henblik på at finde ud af, hvad det er i kosten, der går over i ammemælken.
www.kolik.dk

Den efterladte tvilling – møde med stifteren af engelsk netværk

”Lone Twin” og ”Twinless Twin” er to netværksorganisationer, der hhv. i England og USA  samler over 2000  tvillinger, som alle har mistet deres medtvilling. Det være sig ved fødslen, i barndommen eller  som voksne. Tabet kan være så ubærligt for den overlevende, at omgivelserne ofte har meget svært ved at fatte og acceptere det. I de to netværk  kan man møde andre i lignende situation.
Den danske hjemmeside www.tvilllinger.com, som også er for voksne tvillinger,opretter medio juni et forum for danske tvillinger, der har mistet deres medtvilling.
www.tvillinger.com inviterer i efteråret stifteren af det engelske netværk til Danmark og vil være vært ved et offentligt møde med hende.. Hun hedder Joan Woodward, har selv mistet en tvillingesøster som barn, og er forfatter til den anbefalelsesværdige bog ”The Lone Twin”. Se på adressen www.tvillinger.com  under ”Kritiske Livssituationer”   medio juni

Dansk Præmatur Forening er nu en realitet

Foreningen blev endeligt stiftet lørdag den 6. maj og der rettes en tak til alle fremmødte og til alle, der det sidste halve år har arbejdet på at få foreningen op at stå. 
Den valgte bestyrelse ser således ud:
Formand: Jonna Jepsen, Regstrup, jepjepsen@mailme.dk, tlf. 4018 8903
Næstformand: Lene Pedersen, Horsens, lene.peder.sen@mail.tele.dk, tlf. 7560 2358
Kasserer: Helle Solhof, København, solhof.nielsen@get2net.dk, tlf. 3927 2789 
Sekretær: Anne Marie Møller, Roskilde, rito.moeller@mail.tele.dk, tlf. 4635 2567
Best.medlem: Ulla Ejlersen, Brønshøj, ejlersen@get2net.dk, tlf. 3828 7556
1. suppleant: Lene Thorsager, mortenlene@post.tele.dk, tlf. 8698 6738
2. suppleant: Jane Brock, j.brock@wanadoo.dk, tlf. 4585 5622
Foreningens telefonnummer er: 7025 2027
Telefontider: Mandag-onsdag-fredag: kl. 20-22
    Tirsdag-torsdag: kl 13-15
Har du lyst til at være emnerådgiver, kan du ringe eller maile til Lene Pedersen (se ovenfor).
Vil du starte en lokalgruppe i dit område, kan du henvende dig til Ulla Ejlersen (se ovenfor).
Har du andre idéer til aktiviteter i foreningen, er de meget velkomne.
http://www.tingsvad.dk/baby/default.htm

  Voksne tvillinger
Alt for Damerne bringer i sit nummer 29, der udkommer den 20. juli, et tema om voksne tvillinger, herunder interviews, der handler om tvillinger, der ikke bryder sig om hinanden, og om en tvillingemor, hvis enæggede søster lagde en skygge over familien i årevis. Ældre Sagens juni-udgave skriver om det at miste sin tvilling.

-------

19.04.2000
NYHEDSBREV nr.4   

TVILLINGE OG TRILLINGETRÆF
Søndag den 14. maj mellem 12 og 17
I Fritidscentret Hedehuset
Hovedgaden 371, 2640 Hedehusene
Det er 15. gang træffet holdes. Også for ikke medlemmer. Tilmelding ikke nødvendig , undtagen hvis man vil have en krambod op.
Kontakt Erik Petersen 46 56 57 99 

NYE BØGER:
DE FØRSTE TI ÅR MED TVILLINGER udkommer 26. april, bestil og få tilsendt portofrit her.

ALFRED OG OSKAR I CIRKUS udkommer i denne måned, læs mere her

 STIFTELSE AF DANSK PRÆMATUR FORENING
– en forening for forældre til for tidligt fødte børn
 Lørdag den 6. maj 2000, kl. 14:00 i Hus 88, Blangstedgårds Allé 93, Odense.
I Danmark fødes årligt ca. 4.000 børn for tidligt (præmaturt). Langt de fleste overlever. Det er det, vi kan læse ud fra en statistik, men hvordan disse børns liv videre former sig, er en helt anden sag
Det er ikke kun børnene, der gennemlever en svær tid. Også forældrene oplever en lang periode med fortvivlelse, hvor de ikke ved, om deres barn/børn overlever og om det i givet fald bliver med eller uden handicap. Senere kommer familierne ofte til at stå alene med deres problemer med børnenes senfølger uden at blive forstået, og hver især kæmper de deres egen kamp for at få den hjælp og støtte, de har så hårdt brug for. Det gælder både forståelse fra de nære omgivelser og reel hjælp og støtte fra social-, sundheds- og skolevæsenet. Derfor er der brug for en forening, der kan støtte alle disse familier i deres vanskelige situation. Et forum, hvor forældrene kan møde forståelse og ikke behøver at forklare og forsvare. Et organ, der kan blande sig aktivt i mediedebatten, påvirke politikerne, udgive informationsmateriale og opmuntre til mere forskning. En organisation, der kan kæmpe familiernes kamp, så de enkelte familier kan få ro og overskud til at koncentrere sig om at give deres børn kærlighed, omsorg og stimulation og således kompensere for den dårlige start på livet.
Yderligere oplysninger fås hos Jonna Jepsen på telefon: 4018 8903 eller pr e-mail: jepjepsen@mailme.dk
Forslag til vedtægter kan fås på generalforsamlingen eller rekvireres hos Anne Marie Møller på tlf. 4635 2567, kl. 18-20, eller   pr e-mail: rito.moeller@mail.tele.dk – kan også ses på www.tingsvad.dk/baby3

EFTERLYSNINGSSIDE OPRETTES
www.tvillinger.com opretter nu en side, hvor man kan få bragt efterlysninger. Vi har fået henvendelser fra såvel reklamebureauer, der søgte fotogene tvillinger, journalister, der søger gode historier, og tvillinger, der søger tvillinger. Har du en efterlysning , så skriv info@amedia.dk mærket efterlysning

KALENDER OPRETTES
De væsentligste begivenheder, træf, kurser og møder indenfor tvillinge og trillingeverden kommer nu i oversigt. Har du begivenheder, der er for alle og ikke kun en lukket kreds, er du velkommen til at skrive til info@amedia.dk mærket Kalender
Fra Kalenderen i maj nævnes:
Kursus i Ulykker, arrangeret af Tvillingeforeningen Freja og Røde Kors , se datoer her

Nyhedsbrev 3
16.03.2000

Tvillingeforeningen Freja Køb/salg arrangement allerede på SØNDAG: Lokalforeningen i Viby Sj er gået sammen med Solrød Strand omkring et salg/køb arrangement af tvillinge ting Søndag d. 19 marts 2000 kl 14 - 17 Sted: Solrød Produktions skole Kantinen  -  Højagervænget 21  -  2680 Solrød 
Freja's medlemmer kan sælge gratis, men ikke-medlemmer skal betale kr 20,00 for en stadeplads. Der er tilmeldingsfrist for en stadeplads senest d. 17-03-00 til Mie Mortensen tlf 4619 5449 eller Louise Udsen 5614 6014. 
På gensyn  Tvillingeforeningen Freja Solrød strand og Viby Sj lokal gruppe
http://www.tvillingeforeningen-freja.dk/
----------
Ny tvillingebog: DE FØRSTE TI ÅR MED TVILLINGER kommer på gaden 26. april
Bogen koster 228.- kroner plus forsendelse og kan forudbestilles på info@amedia.dk
Skriv antal, navn, adresse, telefon og email, så sender vi dig et eksemplar, når det udkommer
Læs her om indholdet
www.tvillinger.com - Markedsplads

Læs blandt andet om:
*Vi venter tvillinger *Ventetiden *Fødsel *På Neonatal *På hospital *Identitetsdannelse *Søskende *Sproglig udvikling *De næste ti måneder *På arbejde igen *Vuggestue og børnehavetid *En orlov og dens konsekvenser *Skolestart *Erfaringer med skolestart *Besøg hos en trillingemor *Fem par i samme vugge

Citater:
Det er en absurd diskussion at prøve at fastslå, om det er nemt eller svært at have tvillinger. Det er hverken det ene eller det andet. Det er begge dele. Jo bedre man kender spekteret, desto bedre rustet er man til at tage udfordringen.
Fra Forordet
 

Med til historien hører, at min mormor fik svangerskabsforgiftning, mens hun ventede mine tveæggede morbrødre, og at hun døde kort efter fødslen i barselssengen. Solstrålen i den tragedie var, at sygeplejersken, der passede disse to moderløse tvillinger på fødeklinikken blev forelsket i min morfar og  kort efter gift med ham.
Jeg fik selvfølgelig svangerskabsforgiftning…..
Fra Tvillingerne konstateres

 Lad være med, selv i dit hoved eller sammen med kolleger, at kategorisere børnene som parvise modsætninger (den aggressive/den passive, den stille/den udfarende, den bløde/ den stærke). Disse betegnelser vil hænge ved og blive selvforstærkende. Du vil opdage, at tvillinger ofte skifter roller i bølger på 3-4 måneder, og det kan skade for livet at blive fastholdt i et bestemt mønster.
Fra Gode råd til lærere

 -------------------------------------------

Sidste tilmelding til Træf for tvillinger over tredve den 26. marts: 
Det næste træf i gruppen, hvor tvillinger over 30 er velkomne, foregår
Søndag d. 26.3. kl. 14.30 
på Restaurant Lillering Skov, Aarhusvej 280, 8464 Galten. 
(Kørselsvejl.: Fra Aarhus kører man ca. 15 km. mod Silkeborg på Silkeborgvej/Aarhusvej. Restauranten ligger i en lille lund/ skov, som man kommer til - på denne vej, - som også hedder Hovedvej A15.)

Tilmelding til 

Lilly Sørensen, som har telefonnr. 86 94 32 49
På træffet vil en repræsentant for www.tvillinger.com fortælle om de hidtidige erfaringer, samt rejse spørgsmål til voksne tvillinger om, hvordan et tvillingeskab påvirker det voksne liv.
-------

Dansk Præmatur Forening http://www.tingsvad.dk/baby/default.htm

Den nystartede forening har nu registreret over 300 på arbejdsgruppens liste over potentielle medlemmer, og der er en del tvillingeforældre med. I løbet af næste uge udsendes til alle på listen indkaldelse til generalforsamling bilagt forslag til vedtægter, og samtidig en pressemeddelelse.
----------------

TWINSBURG træf – tilmeldingen er åbnet

Det  årlig tvillingetræf i USA i byen Twinsburg, i staten Ohio markerer sit 25 års jubilæum den 4.-6 august. Et rigtig amerikansk træf for tvillinger af alle typer. Temaet er de 25 år, der er gået.   www.twinsdays.org/
-------------
Tips om links:  
Hvis du har et godt link til noget, der handler om tvillinger, så send det ind til info@amedia.dk

Følgende tip kommer fra den enæggede tvilling Anja Følleslev, som henviser til en side om tvillinger og deres sprogtilegnelse

http://web.mit.edu/jganger/Public/ourhome.html. Anja har også selv en hjemmeside: www.anjaogbetina.dk 


Nyhedsbrev 2
22.02.2000
 

WWW.tvillinger.com
har nu eksisteret i to en halv måned, og flere end 5500 har allerede besøgt siderne.

Både erfaringsudvekslingen og panelet bliver brugt flittigt, og vi udvider nu panelet til at omfatte to læger, samt en sundhedsplejerske.

 Velkommen til:

Jens Langhoff-Roos 
Overlæge, dr.med. ved Obstetrisk Klinik, Juliane Marie Centret Rigshospitalet
Født 1948. Jeg har arbejdet som fødselslæge siden 1981, først og fremmest på større sygehuse i Danmark og Sverige, og de sidste år på Rigshospitalet. Min interesse for tvillingegraviditeter bygger ikke på personlige erfaringer, idet mine 4 børn har været alene i livmoderen frem til fødslen. Derimod synes jeg at tvillingegraviditeter er en faglig udfordring, der udover en grundlæggende viden om den normale graviditet og fødsel, kræver indgående kendskab til de komplikationer, der kan tilstøde. Min forskning (egen disputats og PhD-afhandlinger, som jeg har vejledt) beskæftiger sig bl.a. med intrauterin tilvækst og for tidlig fødsel.
I hverdagen tager jeg mig af gravide og fødende på Obstetrisk klinik på Rigshospitalet. En dag om ugen er jeg tilknyttet Jordemoderskolen i København.
 

Henriette Klarskov
 Født 1967. Læge 1999Fødte enæggede tvillingedrenge marts 1996. Har siden 1997 beskæftiget sig med videnskaben omkring tvillingegraviditeter og -fødsler og har siden 1998 aktivt forsket indenfor dette område specielt historisk og demografisk. Fokus indenfor dette er primært diagnostik, hyppighed og fordeling af tvillingefødsler aldersrelateret, geografisk og i forhold til zygositeten (enæggede/tveæggede). Mere praktisk er jeg i gang med et projekt, hvor det undersøges til hvilket tidspunkt igangsætning af tvillingegravide bør finde sted under hensyntagen til komplikationer under fødslen, samt børnenes overlevelse og helbred.
 

Annemette Talbro
Født 1951. Sygeplejerskeuddannet 1975. Sundhedsplejerske 1983. Ansat Frederiksberg kommunes sundhedspleje siden 1990. Er sundhedsplejerske for tvillingemødre i distrikt nord. Har siden sommeren 1999 haft mødregruppe for tvillingemødre. Medlem af Sundhedsfagligt Råd i HS (pædiatri). Lærebogsforfatter: Pædiatri og pædiatrisk sygepleje.
NNF Arnold Busck 1992. Revideret udgave i trykken. Er mor til 4 drenge født i 1972,-75,-87 og -90.

Rettelse til adresse for stiftende generalforsamling
Vi skrev et enkelt bogstav forkert i adressen på stedet for den stiftende generalforsaming holdes. Vi gentager derfor meddelelsen med den helt rigtige adresse:
 

Dansk Præmatur Forening er navnet på en ny forening, der ønsker at sætte focus på for tidligt fødte. En trediedel af alle tvillingefødsler sker for tidligt (det vil sige før den 37. uge) og derfor kan det have interesse for specielt tvillingeforældre at være med i denne forening.Stiftende generalforsamling holdes Lørdag den 6. maj klokken 14.00 i Hus 88 ved Odense Kongrescenter, Blankstedgårds Alle 93, 5220 Odense. Dagsorden følger senere og kan bl.a. læses på denne adresse:

http://www.tingsvad.dk/baby/default.htm,

 Træf for tvillinger over 30  i marts:

Som omtalt tidligere søger en gruppe voksne tvillinger nye medlemmer. Det næste træf i gruppen, hvor tvillinger over 30 er velkomne, foregår
Søndag d. 26.3. kl. 14.30 
på Restaurant Lillering Skov, Aarhusvej 280, 8464 Galten. 
(Kørselsvejl.: Fra Aarhus kører man ca. 15 km. mod Silkeborg på Silkeborgvej/Aarhusvej. Restauranten ligger i en lille lund/ skov, som man kommer til - denne vej, - som også hedder Hovedvej A15.)

Tilmelding til  

Lilly Sørensen, som har telefonnr. 86 94 32 49.

 Ny bog om for tidligt fødte:

”Meget små børn” er titlen på en ny bog, der udkommer i næste uge på Munksgårds Forlag.I Bogen beretter en række forældre om, hvordan de oplevede at få børn alt, alt for tidligt.
Læs anmeldelsen på www.tvillinger.com om få dage


Nyhedsbrev 1
24.01.2000

Ny forening for for tidligt fødte under stiftelse:
Dansk Præmatur Forening er navnet på en ny forening, der ønsker at sætte focus på for tidligt fødte.

En trediedel af alle tvillingefødsler sker for tidligt (det vil sige før den 37. uge) og derfor kan det have interesse for specielt tvillingeforældre at være med i denne forening.
Stiftende generalforsamling holdes Lørdag den 6. maj klokken 14.00 i Hus 88 ved Odense Kongrescenter, Blankstedgårds Alle 93, 5220 Odense. Dagsorden følger senere og kan bl.a. læses på denne adresse:

http://www.tingsvad.dk/baby/default.htm,  

Billige bøger ved årsskiftet.
Bøgerne, som du kan købe i boghandlen på tvillingesiden under Markedsplads, er faldet i pris ved årsskiftet.

Du kan nu fx få ”Biblen” Bogen om Tvillinger for 198,50 (førpris 248.-), og Født for Tidligt for 140.- kroner (førpris 175.-).

Gruppe for voksne tvillinger:

Flere har på www.tvillinger.com efterlyst grupper for voksne tvillinger. I sommer blev der dannet en gruppe for voksne tvillinger ved et træf i Galten. Gruppen er kun for folk over 30 år.
Denne gruppe søger nye medlemmer fra hele landet. Medlemmerne er i dag mellem ca 40 og 82 år. Initiativtageren er den 82-årige Lilly Sørensen, som har telefonnr. 86 94 32 49.
Næste møde finder sted i marts. Dato kommer her i nyhedsbrevet.

 Foredrag om for tidligt fødte:

Jonna Jepsen, der selv er mor til for tidligt fødte tvillinger, holder en foredragsrække om senfølgerne ved for tidlig fødsel. Kursusafgift 60 kroner for alle foredrag 

Det første foredrag finder sted allerede i  dag

Sted: Slagelse Centralbibliotek , Stenstuegade 3
Dato: 24. januar Kl. 19-21
Hold nr.: B
Tilmelding: Tlf.: 5850 1288, lokal 4523 Alt.: 5854 4272
Arrangør: Slagelse Folkeuniversitet

Sted: Sygeplejeskolen i Vejle Soldalen 8 Auditoriet
Dato: 14. februar Kl. 19-21
Tilmelding: Tlf.: 7560 2358 Kl. 9-10 og kl. 19-20
Arrangør: Forældre & Fødsel, Lene Pedersen
 

Sted: Ålborg Sygehus Nord Auditoriet Reberbahnsgade

Dato: 15.02.00 Kl. 19-21
Hold nr.: 00028
Tilmelding: Tlf.: 9816 7500
Arrangør: Folkeuniversitetet i Nordjylland
 

Sted: Syddansk Universitet , Kamphusvej 55,Odense
Dato: 01.03.00 Kl. 19-21
Hold nr.: F43
Tilmelding: Tlf.: 6613 8444
Arrangør: Folkeuniversitetet i Odense

 

Handicappet tvilling.

I TV2s Snurre Snups søndagsklub blev forleden omtalt en film, der handler om Mads på 8 år, der er spastiker og hans tvillingebror Lasse. ”Mads og Lasse har fødselsdag” er titlen på filmen, der viser dagliglivet for en dreng på 8 år,som  går i skole, fritidshjem og til fritidsaktiviteter. Filmen henvender sig først og fremmet til børn for at give dem en introduktion til det at være spastiker, og den kan bruges i såvel børnehaver, foilkeskolens yngste klasser, som til fagfolk.

Filmen kan lånes på biblioteket eller anskaffes gennem Spastikerforeningen.  


 TILMELDING TIL NYHEDSBREVET SKER HERFRA:

wpe8.jpg (1752 bytes)

Der kommer jævnligt nyheder om tvillinger, som www.tvillinger.com gerne vil sende ud til interesserede. Det kan være om TV-udsendelser, om nye bøger, om særlige foredrag.

Hvis du vil på en mailing liste og modtage disse nyheder via e-mail, så udfyld skemaet nedenfor og send det afsted med et klik.

Det er VIGTIGT, at du er omhyggelig med at udfylde felterne og især AT DU SKRIVER DIN MAILADRESSE KORREKT.
Vi har fået adskillige breve retur, fordi mailadresserne har været forkert skrevet ind. Vi sender IKKE ud pr. post. 
Mener du, at du har tilmeldt dig, men ikke modtaget noget brev, kan det være fordi du har glemt at udfylde et af felterne. Skriv da venligst igen.

Navn:
Adresse:
Postnummer
By:
Telefon:
E-mail adresse:
Har du en særlig kommentar, så skriv her: