TYPEBESTEMMELSE

Enæggede eller tveæggede - hvorledes bestemmer man det?

 Man har tidligere troet, at tilstedeværelsen af antallet af moderkager var bevis for, om et tvillingpar er enægget eller  tveægget, men dette passer desværre ikke. Forklaringen på dette er som følger: 

Hvis det befrugtede æg deler sig indenfor 72 timer efter befrugtningen, anlægger hver celleklump sin egen indre og ydre fosterhinde og dermed moderkage. Hvis delingen sker mellem 72 timer og ca 8 dage har celleklumperne fælles ydre fosterhinde, men hver sin indre hinde og moderkage. Hvis delingen sker efter 8 dage, har tvillingparret fælles ydre og indre fosterhinde og moderkage.

 Enæggede tvillinger kan derfor være umulige at skille fra tveæggede, hvad hinder og antal moderkager angår. Hertil kommer, at tveæggede tvillingers moderkager kan vokse sammen således, at man ikke kan se forskel på dem.

Det eneste, der kan siges med sikkerhed er, at hvis der er tale om en fælles ydre fosterhinde, så er tvillingparret enægget.

Såfremt tvillinger ligner hinanden som to dråber vand, og familie og venner har svært ved at se forskel på dem, så er de med rimelig stor sikkerhed enæggede. Sikkerheden er 5:100, dvs. i 5% af de tilfælde, hvor man tror, de er enæggede, er de i virkeligheden tveæggede. Dette anvendes til at give et kvalificeret skøn ved tvillingundersøgelser omfattende mange par og kan altså også bruges hjemme i tvillingernes familie.

Se diagram for, hvordan de to typer opstår:
(Det tager lidt tid at hente diagrammerne ned)

Læs om DNA-test

Læs mere i bogen
Ti år med tvillinger
 

og under afsnittet Identitet